BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du skarp på både drifts- og rekrutteringsområdet? Og vil du bidrage til, at både medarbejdere og ledere får den bedst mulige rådgivning og service på disse områder? Så er du måske den drifts- og rekrutteringskonsulent vi søger til HR-afdelingen på Esbjerg Sygehus pr. 1. september 2023 eller snarest muligt derefter.
Opgaver
Vi søger en kollega, der vil bidrage til administration og opbygning af en systematisk rekrutteringsproces på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Opgaverne spænder bredt og du skal blandt andet
- Udforme jobannoncer i samarbejde med de kliniske afdelinger
- Publicere jobannoncer i rekrutteringssystemet samt i øvrige relevante medier
- Udvikle en målrettet Employer Branding Strategi i samarbejde med kommunikationsafdelingen
- Vejlede udenlandske medarbejdere om sprogundervisning, arbejds- og opholdstilladelse m.m.
- Videreudvikle sygehusets rekrutteringsstrategi og implementering heraf
- Samarbejde med regionens internationale rekrutteringsfunktion
- Udarbejde forskellige statistikker, arbejdsstyrkeanalyser m.m.
- Bidrage til test- og profilanalyser af kandidater til leder- og nøglefunktioner
- Bidrage til screening, vurdering og interview af kandidater
- Udarbejde ansættelsesbreve, opsigelser, timetalsændringer m.m.
- Varetage korrespondance omkring de ansattes løn- og ansættelsesforhold
- Varetage korrespondance ved spørgsmål fra afdelingsledelser og eksterne parter
- Tage medansvar for administration af sygehusets brugerstyring og Plan2Learn
- Vejlede både medarbejde og ledere om barselsorlov samt registrere det i systemerne
- Håndtere overenskomstforhold
- Løse ad hoc opgaver
Du er uddannet kontorassistent eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for drifts- og rekrutteringsområdet og meget gerne erfaring fra en offentlig organisation. Erfaring med Acadre og kendskab til Silkeborg Data er ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du har flair for IT og gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt. Du er systematisk og kan skabe overblik over dine opgaver og aftaler, selv når tingene skal gå stærkt. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, men bidrager samtidig til et godt tværfagligt samarbejde. Du er slutteligt analytisk og har erfaring med at læse, forstå og tolke regler og lovgivning inden for dit arbejdsområde.
Om afdelingen
HR-afdelingen består af 16 dedikerede medarbejdere, som varetager en bred vifte af forskellige opgaver. Afdelingen er inddelt i 3 forskellige teams, som varetager drift, forhandling og jura samt arbejdsmiljø og digitalisering. Afdelingens vigtigste opgave er at understøtte sygehusets udvikling og virke. Det er derfor en central opgave at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente medarbejdere og ledere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer pr. uge.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Du får direkte reference til HR-chefen.
Sidste ansøgningsfrist er den 6. august 2023 og samtaler holdes den 10. august 2023.
Ansøgningsfrist
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte HR-chef John Willemoes Ladefoged på telefonnummer 20231522.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226082&DepartmentId=21890&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880962