MØD FANØ TAXA

Andreas Thomassen fra Fanø Taxa brænder for kundekontakten

Portrætfoto af Fanø taxa

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Andreas Thomassen, Fanø Taxa Peder Jessens toft 14, Fanø Vi driver taxavirksomhed og fragter kunder fra A - B. Min far, Ole Thomassen startede Fanø Taxa i 2019. Siden har vi passet det sammen og i feb. 2026 overtog jeg de to Fanø Taxa-biler.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Inden vi kom til Fanø drev min far Ole Thomassen Bramming Taxa. Inden kommunesammenlægningen kørte vi også meget lokalt og kendte vores kunder, men det ændrede sig efter kommunesammenlægningen. Det fik os til at kigge mod Fanø som jo er en lille kommune og her kunne vi igen få den kundekontakt vi brænder for og som vi synes gør Fanø unik.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Hver tur er en ny oplevelse. En af de længere ture vi har kørt, har været en tysk turist med bilnedbrud, hvor turen gik syd for Hamburg.”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Fanø?

“Kundekontakten, landskabet, roen og feriestemningen. Men også de rolige vintermåneder hvor Fanø viser sig fra en anden side.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“De forskellige event-firmaer som eksempelvis FZ Tours og Fanø Blokart. De skaber efter min mening glæde og oplevelser for gæster og fastboende.”