Vi har omorganiseret administrationen i Fanø Kommune og det betyder, at vores nye administration for velfærdsområdet vokser.
Vi søger derfor en engageret og faglig dygtig administrativ medarbejder, der har lyst til at være en del af et team, som varetager opgaver på tværs af hele velfærdsområdet.
Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller snarest herefter.
Om jobbet
Den nye velfærdsadministration understøtter opgaver på tværs af velfærdsområdet og har fokus på at skabe effektive og sammenhængende løsninger. Som administrativ medarbejder får du en central rolle i at sikre, at borgere og samarbejdspartnere oplever høj kvalitet og god service.
Vi søger en administrativ medarbejder med flair for økonomi, god til at dykke ned i lovgivning og sætte sig ind i mange forskellige systemer. Hvis du trives med at skabe overblik, tage ansvar og bidrage til et velfungerende arbejdsmiljø, så er det måske dig, vi leder efter.
Du vil få opgaver inden for velfærdsområdet afhængig af dine kvalifikationer.
Fordelingen af arbejdsopgaver er ikke helt faldet på plads endnu, men dine opgaver kunne f.eks. være
- ydelsesområdet med kontakthjælp, enkeltydelser, særlig støtte mv.
- administration af pensionister
- ansøgninger vedr. §18-midler
- fritidspas
Om os
Du bliver én af 8 medarbejdere i Velfærdsadministrationen. Din daglige arbejdsplads er i Sundhedshuset. Du kommer til at sidde på kontor med 5 kollegaer, det er derfor vigtigt, at du kan koncentrere dig, også når der foregår andre ting omkring dig.
Du refererer til Leder af Velfærdsadministrationen, Lena Alber.
Du vil i Sundhedshuset møde dygtige kolleger i et dynamisk miljø. Du vil opleve høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i indretningen af dit arbejdsliv.
Fanø Kommune er landets næstmindste kommune og det betyder at vi kender hinanden godt og at samarbejde er i fokus. Vi har en uformel omgangstone og plads til godt humør.
Vores opgaveportefølje spænder meget bredt, men vi hjælper hinanden.
Om dig
Vi forventer du har en relevant administrativ uddannelse og at du er positiv, udadvendt og serviceminded. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, så vi søger dig, der har det rette match til vores gruppe.
Vi forventer desuden, at du
- kan løse administrative opgaver struktureret, systematisk og selvstændig
- arbejder opsøgende og proaktiv
- er klar til at påtage dig mange forskellige typer opgaver, også dem der lander hos dig ad hoc fra flere sider
- er god til tal
- har gode it-kompetencer og gerne med kendskab til systemer som KMD Nova, KP, KY
Har du spørgsmål til stillingen
Kan du kontakte Leder for velfærdsadministrationen i Fanø Kommune Lena Alber på telefon 76 66 08 61 – bedst mellem 8.00-15.00.
Løn og ansættelsesvilkår
Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest mandag, den 16. februar 2026
Samtaler forventes at blive holdt fredag, den 20. februar 2026.
Du bedes vedlægge relevante uddannelsespapirer m.v. til din ansøgning. Ansøgere der indkaldes til samtale, skal fremvise en straffeattest.
Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fanø Kommune, Vestervejen, 6720 Fanø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/30dd897f-16ff-4638-a0cb-0cdb0752bb56