Bliv velfærdskonsulent i Fanø Kommune og styrk sundhed og omsorg gennem dataanalyser og strategisk udvikling

dato

Som velfærdskonsulent bidrager du til at styrke kvaliteten, effektiviteten og sammenhængen på velfærdsområdet primært i Sundhed og Omsorg. Du får en vigtig rolle med fokus på at understøtte ledere og medarbejdere. Du arbejder med analyser, ledelsesinformation og implementering af strategiske tiltag, der understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling. Vi er en lille organisation og du vil også få driftsopgaver.  

Vi søger en velfærdskonsulent til en stilling på mellem 28-32 timer pr. uge pr. 1. november 2025.

 

Om jobbet

Du bliver en nøglemedarbejder, der får et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs i hele Fanø Kommune.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejde dataanalyser og ledelsesinformation til brug for strategisk styring og beslutningsprocesser.
  • Arbejde med controlling og opfølgning på aktivitet og kvalitet.
  • Politisk betjening. Klargøre sager til udvalg, politikker og faglige standarder.
  • Udvikle og vedligeholde sundhedsberedskabsplaner.
  • Borgerrettet sundhed. Planlægge indsatser og iværksætte tiltag herunder udmøntning af sundhedsprofilen.
  • Planlægge og facilitere implementeringsprocesser fx ny ældrereform og sundhedsreform.
  • Bidrage til tværfagligt samarbejde og udvikling af organisatoriske indsatser.

 

Om os

Du får din arbejdsplads på stabs- og administrationskontoret i Sundhedshuset, hvor du kommer til at dele kontor med 5 kollegaer, der alle har hver sin faglige baggrund.

Du refererer til Leder af Administrationen i Sundhed og Omsorg, men vil få et tæt samarbejde med det samlede lederteam på velfærdsområdet.

Du vil i Sundhedshuset møde dygtige kolleger i et dynamisk miljø. Du vil opleve høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i indretningen af dit arbejdsliv.

Fanø Kommune er landets næstmindste kommune og det betyder at vi kender hinanden godt og at samarbejde er i fokus. Vi har en uformel omgangstone og plads til godt humør.

Vores opgaveportefølje spænder meget bredt, men vi hjælper hinanden.

 

Om dig

Din baggrund kan være mangeartet – for os er det vigtigst at du er det rigtige match. Det kan være en fordel at du har kendskab indenfor sundheds- og ældreområdet og at du har en stærk administrativ profil.

Vi forventer

  • Du har en god organisatorisk forståelse og kan begå dig i en politisk styret organisation
  • Du er formidlingsstærk både i skrift og tale.
  • Du er god til at faciliterer processer og til at være tovholder på forskelligartede opgaver
  • Du er nysgerrig, initiativrig og nytænkende
  • Har en positiv og fleksibel indstilling til din opgaveløsning i samspil med ledelse og kollegaer
  • Du er udadvendt, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Du er dygtig til at samarbejde på alle niveauer – og trives med en uformel omgangstone
  • Du har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne, følger opgaverne til dørs og sikrer, at de virker i praksis
  • Trives med alsidige opgaver, hvor du har opgaver fra helt små driftsopgaver til store udviklingsprojekter.

 

Har du spørgsmål til stillingen

Kan du kontakte Leder for Administrationen i Sundhed og Omsorg Lena Alber på telefon 76 66 08 61 – bedst mellem 8.00-15.00.

Løn og ansættelsesvilkår

Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest den 21. september 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt torsdag, den 25. september.

Du bedes vedlægge relevante uddannelsespapirer m.v. til din ansøgning. Ansøgere der indkaldes til samtale, skal fremvise en straffeattest.

Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fanø Kommune, Vestervejen, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/89709ddf-28a4-49e5-acbd-00e5221a140a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet