Join Fanø's innovative family department as a social worker for a unique career experience in a breathtaking setting

dato

På en lille ø midt i Vadehavet, kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg, er vi i gang med noget stort og vi søger derfor endnu en kollega til en fastansættelse.

Familieafdelingen på Fanø er midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi sammen bygger en familieafdeling, der kombinerer høj faglighed, stærkt samarbejde, faglige ambitioner og ordentlighed. Derfor søger vi en socialrådgiver, der har lyst til at være med på rejsen.

Måske har du mange års erfaring med børne- og ungeområdet. Måske har du ikke. For os er det vigtigste ikke, hvad du allerede kan – men at du har lyst til at lære, udvikle dig og blive dygtigere sammen med os.


Hvad får du hos os?

Hos os bliver du en vigtig del af et lille hold, hvor alle bidrager til at forme retningen.

Du får:

  • Medansvar for at skabe Danmarks bedste og mest unikke familieafdeling
  • Meningsfulde arbejdsdage, hvor du gør en reel forskel for Fanøs børn, unge og familier
  • Dygtige, nærværende og hjælpsomme kollegaer
  • En ledelse der er tæt på, tilgængelig og klar til at hjælpe
  • Fokus på og tid til faglig udvikling, sparring og dygtiggørelse
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Frihed under ansvar hvor vi har en gensidig tillid til hinanden
  • En ekstraordinær god sagsnormering, der giver plads til det de fleste socialrådgivere efterspørger – kvalitet, faglig refleksion og tid til at gøre arbejdet ordentligt
  • Fordelagtige muligheder for supervision

Og så får du noget, som kun en lille kommune kan tilbyde. Nemlig et fagligt miljø, hvor bredden i din opgaveportefølje er stor, læringskurven er stejl og hvor du kommer tæt på både opgaver, samarbejdspartnere og beslutninger. På Fanø kan ingen vide alt – men man kommer til at vide meget.


Hvad skal du lave?

Din primære opgave bliver myndighedssagsbehandling efter bestemmelserne i Barnets Lov.

Da vi er en mindre afdeling, får du mulighed for at arbejde bredt og udvikle dine kompetencer på tværs af opgaver. På Fanø bliver man en fagperson med bred indsigt, stærke relationer og en stor forståelse for helheden.

 

Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver.

Måske er du ny på området. Måske kommer du med erfaring. Uanset hvad håber vi, at du:

  • Er optaget af at skabe gode løsninger for børn, unge og deres familier
  • Gerne vil dygtiggøre dig inden for vores meningsfulde område
  • Sætter en ære i at gøre et godt og ordentligt stykke arbejde – til gavn for vores børn, unge og familier
  • Har mod på at være en del af en afdeling i udvikling

Vi har ambitionerne. Vi har rammerne. Nu mangler vi bare dig og derfor er det nu du skal gribe denne unikke chance for at blive en del af noget helt specielt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Yderligere information

Vil du vide mere om hvordan et arbejdsliv på Fanø kan se ud, er du velkommen til at kontakte teamleder Maja Andersen på tlf.: 21 14 80 56 eller tillidsrepræsentant Sara Jacobsen på tlf. 51 83 51 54.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 10. august 2026 kl. 08:00.
Vi afholder løbende samtaler.

Bemærk at vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer pr. uge. Deltidsansættelse kan dog også være en mulighed hvis det ønskes.

Det kræves at du har kørekort B.

Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fanø Kommune, Skolevej, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4899e7a2-f1c2-4641-8197-6e77a1a14587

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet