Konsulenter til informationssikkerhed og GDPR til den centrale informationssikkerhedsfunktion på Esbjerg Rådhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med informationssikkerhed, cybersikkerhed og GDPR i en stor og kompleks organisation? Så har du ikke bare én men to muligheder for at komme med på holdet her i Esbjerg Kommune. Vi leder lige nu efter to nye informationssikkerhedskonsulenter til den centrale informationssikkerhedsfunktion, der arbejder med udvikling og vedligeholdelse af kommunens informationssikkerhedspolitik, koordineringen af informationssikkerhedsindsatser og generelle opgaver inden for sikkerhed og GDPR. 
 
I jobbet skal du være med til at sikre, at vores informationssikkerhed er i top. Du skal rådgive og vejlede vores ledere, medarbejdere og kolleger om informationssikkerhed og GDPR. Du vil også være med til at vurdere risici, styrke vores cybersikkerhed og bidrage til generel kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere på tværs af hele kommunen. 
 
Vi har altid mange spændende initiativer i gang inden for informationssikkerhed og GDPR, lige nu er vi særligt optagede af følgende opgaver: 
 

  • Gennemgang og justering af vores retningslinjer under informationssikkerhedspolitikken 
  • Årlig afrapportering på vores informationssikkerhedspolitik 
  • Udarbejdelse og opdatering af risikovurderinger efter ISO27001 
  • Planlægning af kompetenceudvikling og udarbejdelse af kommunikationsmateriale til forskellige modtagere 
  • Øget fokus på cybersikkerhed både internt og fælleskommunalt 
  • Udarbejdelse af databehandleraftaler og konsekvensanalyser i samarbejde med systemejere og andre relevante interessenter 
 
Om dig 
Der mange indgange til jobbet, og vi forventer ikke nødvendigvis, at du kommer fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du har interesse for arbejdsopgaverne og er villig til at lære. Vi søger dig, der kan se værdien og udfordringerne i at drive en indsats som både er nødvendig og meningsfuld. Hvis du har erfaring fra en kommune eller en anden offentlig institution og kendskab til it og/eller projektledelse, er det en bonus. Du må naturligvis også meget gerne allerede have konkret erfaring med området. Så har du kendskab til eller praktisk erfaring med implementering af databeskyttelsesforordningen og standarder, herunder ISO-standarderne for informationssikkerhed (ISO27001, ISO27002 og ISO27005), vil det helt sikkert være en fordel. 
 
I jobbet som informationssikkerhedskonsulent, er det vigtigt, at du selvstændigt tager ejerskab for dine opgaver og har fokus på deadlines. Du skal kunne prioritere og have gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt. Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, lyttende og du kan begå dig overalt i organisationen. Til gengæld får du rig mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af Informationssikkerhedsfunktionen og til din egen opgavesammensætning. 
 

Om os 
I Esbjerg Kommune arbejder vi dedikeret med informationssikkerhed og GDPR på tværs af hele organisationen. Vi har robust sikkerhedsorganisation som har sit afsæt i vores tværgående informationssikkerhedsudvalg og vores dedikerede systemejere. 

Arbejdet med Informationssikkerhed og GDPR er forankret i den centrale digitaliserings- og it-afdeling og opgaverne løses i nært samarbejde med kollegaer internt og eksternt. Vi har robust sikkerhedsorganisation som har sit afsæt i vores tværgående informationssikkerhedsudvalg og vores dedikerede systemejere.  
 
Vi tilbyder: 
  • En spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver 
  • Stor selvstændighed og indflydelse på jobindholdet 
  • Fleksible rammer om dit arbejde (flekstid, hjemmearbejde mm.) 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, vi tilrettelægger deltagelse i kurser, efteruddannelse, temadage, konferencer mv. ud fra dine behov og kompetencer 
  • En stærk kultur, hvor alles input bliver vægtet i både små og store beslutninger 
  • Sammenhold på tværs i en afdeling, hvor vi har mange forskellige baggrunde, men alle sætter det sociale højt - bl.a. gennem forskellige arrangementer som løbende planlægges af vores festudvalg 
 
Om det praktiske 
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. 
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. 
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres. 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation. 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne digitaliserings- og It-chef Niels Pedersen på tlf. 21 45 66 08. 
 
Ansøgningsfrist: 
14. august 2023 
 
1. runde samtaler forventes afholdt den 24. august 2023. 
2. runde samtaler forventes afholdt den 30. august 2023. 
 
Kandidater der går videre til 2. runde vil skulle udfylde en profiltest og der vil blive udleveret en lille case som danner grundlag for 2. samtale.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://esbjerg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=ef628f25-3578-46b6-8649-a66030002220

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876542

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet