Leadership opportunity as head of the flower department on Fanø Island

dato

Du bliver en del af en butik med i alt ca. 70 faste medarbejdere. Butikkens ansatte er et godt mix i alle aldre med både fastboende og pendlere. Butikken, som blev bygget i 2015, har nogle fantastiske gode rammer til såvel kunder som personalet. Blomsterbutikken er helt nybygget fra 2025, hvilket giver uanede muligheder for at præge butikkens udtryk.

SuperBrugsen Nordby, som er blandt de største SuperBrugser i Danmark, ligger på den naturskønne ø Fanø. Butikken er en del af Fanø Brugsforening, som også driver Brugsen Sønderho, Fanø Blomster, OK‑tank, vaskeanlæg samt flere udlejningsejendomme.

Fanø er et yndet feriemål, så der løbes ekstra stærkt i ferieuger samt på alle helligdage. Da vi er øens foretrukne supermarked, har vi dog travlt året rundt.

Transport til Fanø

Fanø ligger kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg, og butikken ligger små 10 minutter til fods fra færgen.

Det betyder:

  • Bor du i Esbjerg, tager det ca. 20 minutter
  • Bor du i Varde, tager det ca. 35 minutter
  • Bor du i Ribe, tager det ca. 40 minutter

Færgen sejler 2‑3 gange i timen fra Esbjerg til Fanø og retur.

Hvis du måtte ønske at flytte til øen, kan vi tilbyde bolig til en gunstig pris.

Din hverdag som leder i blomsterafdelingen

Som leder i blomsterafdelingen er du et positivt menneske, der indgår som en del af ledergruppen, der består af ledere fra de enkelte afdelinger.

Det indebærer, at du:

  • Tager ejerskab for jobbet og viser det ved at gå foran
  • Er synlig for både medarbejdere og kunder
  • Motiverer og coacher dine medarbejdere
  • Har fuldt fokus på medarbejdertrivsel
  • Sætter klare mål, giver feedback og følger op
  • Sammen med dine kolleger sikrer en dynamisk og salgsklar butik med høj standard
  • Sætter kunderne i fokus, så de føler sig mødt og godt tilpas
  • Er med til at arrangere kundearrangementer
  • Sørger for vagtplaner, der overholder det aftalte lønbudget

En stor del af tiden bruges i butikken, hvor du står for meget af den daglige ledelse af medarbejderne. Med SuperBrugsens stærke lokale forankring er kontakten med kunderne meget vigtig. Du bruger tid på dialog med kunderne for at kende deres behov og skabe gode relationer.

Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder

Som leder af blomsterafdelingen får du mulighed for at arbejde med mange ledelsesmæssige udfordringer i en butik med mange medarbejdere. Du deltager i ledermøder sammen med de øvrige afdelingsledere.

Ledererfaring fra dagligvarebranchen

  • Det er et krav, at du har kendskab til blomster og ønsker at lede og præge en butik med store udviklingsmuligheder
  • Du har kendskab til regnskab og nøgletal
  • Du er bevidst om, at butikken drives med fokus på positive tal
  • Du kan gå forrest og vise vejen for butikkens medarbejdere med et positivt sind

Som person er du en teamplayer, der går forrest for at sikre den bedste service til kunderne. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Du skal derfor også være forudseende og kunne se, hvor fokus skal være i butikken – både på kort og længere sigt.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Souschef Torben Holst på tlf.: 44 123 323

Send din ansøgning via “Søg job” senest den 8. februar 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SuperBrugsen Nordby, Hovedgaden, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e9857e4f-fe69-4122-9362-7f9feaf777da

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet