BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige oversygeplejersker har valgt at gå på pension, så derfor søger vi en ny oversygeplejerske, som vil være med på holdet i en meget velfungerende Fælles Akutmodtagelse Drømmer du om et lederjob med mulighed for faglig og personlig udvikling, så er denne stilling helt sikkert noget for dig!
Afdelingen er i en spændende udvikling, hvor samarbejdet om både interne og eksterne akutte patienter er i centrum. Samtidig har vi et stort og målrettet fokus på uddannelse, compassion, tværfagligt teamsamarbejde samt udvikling af akutmodtagelsen og det akutmedicinske speciale.
Du vil blive oversygeplejerske for en meget dedikeret og kompetent personalegruppe og du vil indgå i et tæt samarbejde med de to andre oversygeplejersker, den ledende lægesekretær, lægegruppen og afdelingsledelsen. Du vil få ansvar for to teams, hvor der modtages akutte patienter, der hovedsagligt har kardiologiske og neurologiske symptombilleder. Vi vægter det tværfaglige teamsamarbejde højt og vi har et stort fokus på at videreudvikle kvaliteten inden for modtagelse og behandling af akutte patienter, hvilket fordrer, at vi også står stærkt rent ledelsesfagligt.
Vi søger en oversygeplejerske, som
- Har dansk autorisation som sygeplejerske
- Er sundhedsfagligt velfunderet med en klinisk baggrund, gerne inden for akutområdet
- Har ledelseserfaring eller har lyst til at få det
- Har gennemført eller forventer at gennemføre en uddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau inden for det pædagogiske, ledelsesfaglige eller sundhedsfaglige område
- Kan få hverdagen til at fungere tværfagligt og på tværs af afdelinger med en synlig og inspirerende tilstedeværelse samt en åben og respektfuld kommunikation
- Har evne til at skabe trivsel i forandringsprocesser
- Har evne til at formidle viden samt motivere og medinddrage medarbejderne i beslutningsprocesser
- Er dygtig til at initiere og facilitere både faglige og organisatoriske udviklingsaktiviteter, der sikrer kvalitet i plejen og behandlingen af den enkelte patient
- Evner at motivere og engagere medarbejderne
- Kan uddelegere opgaver og ansvar på en klar og informativ måde samt følge op på de opnåede resultater
- Åbent og konstruktivt håndterer uoverensstemmelser mellem andre og tager ansvar for, at der i fællesskab findes løsninger på eventuelle problemstillinger
- Er beslutsom og handlingsorienteret
- Evner at være empatisk, rolig, rummelig, anerkendende og compassionated
- Er stærk i relationsdannelse
- Er innovativ og tør gå nye veje
- Vil være personaleleder for mellem 40-50 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
- Vil være en del af et stærkt, sejt og ambitiøst ledelsesteam
Hvis du vil have yderligere oplysninger om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Peter Hansen Jakobsen på telefonnummer: 24876221 eller e-mail: Peter.hansen.jakobsen@rsyd.dk samt Cheflæge Ulf Grue Hørlyk på telefonnummer 22591158 eller e-mail: Ulf.Grue.Horlyk@rsyd.dk
Vi byder gerne på en rundvisning og en kop kaffe.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og med ansættelse pr. 1. oktober 2023.
Oversygeplejersken refererer til chefsygeplejersken og cheflægen.
Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 16. august 2023 og ansættelsessamtaler afholdes den 22. august 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226104&DepartmentId=21913&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882046