Projektleder søges til teknisk forvaltning i Fanø Kommune med fokus på bæredygtig udvikling og klimabeskyttelse

dato

Drømmer du om en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor din tekniske faglighed gør en forskel? Fanø Kommune søger en engageret og visionær projektleder til Teknisk Forvaltning. Her får du mulighed for at præge udviklingen af en af Danmarks smukkeste øer i tæt samarbejde med lokalsamfundet.

Om Fanø og Teknisk Forvaltning

Fanø Kommune er en unik arbejdsplads, hvor samarbejde med lokalsamfundet og respekt for naturen er i fokus. Teknisk Forvaltning varetager planlægning, drift og udvikling af kommunens tekniske områder og arbejder tæt sammen med borgere, erhvervsliv og politiske beslutningstagere. Vi har en stærk vision om at balancere udvikling med ønsket om at bevare Fanøs unikke karakter, samtidig med at de tager ansvar for bæredygtighed og klimatilpasning.

Om stillingen

Som projektleder får du en central rolle i udviklingen og driften af Fanøs tekniske løsninger og infrastruktur. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger, borgere, rådgivere og politikere, og dine opgaver vil omfatte:

  • Udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur: Veje, stier, pladser, diger og grønne områder.
  • Projektledelse: Fra store anlægsprojekter som vejbyggeri og digekonstruktioner til mindre tekniske opgaver.
  • Klimatilpasning og kystbeskyttelse: Udvikling og implementering af løsninger, der sikrer Fanø mod fremtidens klimaforandringer.
  • Politisk forberedelse og kommunikation: Udarbejdelse af sager til udvalg og byråd samt formidling af komplekse løsninger til borgere og politikere.
  • Facilitering af samarbejde og dialog: Arrangere borgermøder, workshops og samarbejde med lokale aktører.
  • Havneudvikling: Udarbejde strategier og eventuelt påtage dig rollen som havnefoged.

Om dig

Vi søger en alsidig og proaktiv profil, der trives med ansvar og kan skabe værdi på tværs af tekniske områder og finder det motiverende at arbejde i en mindre organisation, hvor samarbejde og helhedsorienterede løsninger er i fokus.

Profilmæssigt forestiller vi os, at du

  • Er uddannet ingeniør, fx teknikum- eller akademiingeniør inden for miljø, byggeri, klima eller anden relevant specialisering som geoteknik eller infrastruktur.
  • Har erfaring med udvikling og drift af teknisk infrastruktur, fx veje, stier, diger og grønne områder
  • Har erfaring med projektledelse og evnen til at håndtere en varieret projektportefølje
  • Har kompetencer inden for planlægning og gennemførelse af fysiske projekter som vejbyggeri eller digekonstruktioner eller interesse herfor.
  • Har gode kommunikationsevner og evnen til at formidle teknisk komplekse emner.

Føler dig fortrolig med at udarbejde og præsentere politiske sager og oplæg samt tage enten tekniske eller administrative myndighedsopgaver på dig.

 

Vi tilbyder

  • En unik arbejdsplads på en smuk ø, hvor naturen og lokalsamfundet går hånd i hånd.
  • Mulighed for at gøre en forskel i et lille samfund, hvor din indsats bliver bemærket.
  • En uformel og positiv arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og indflydelse.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem alsidige opgaver og samarbejde med engagerede kolleger.

Dit arbejdssted bliver Teknisk Forvaltning, Skolevej 5, 6720 Fanø. Løn forhandles efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via linket her

Har du spørgsmål?

Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere inden du søger er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Monika Hürtig på tlf. 29 35 98 10.

Fanø Kommune – En unik ø-kommune

Fanø Kommune er Danmarks næstmindste kommune beliggende i Vadehavet ud for Esbjerg. Øen er en del af UNESCO’s verdensarv og kendt for sin unikke natur, kulturhistorie og traditionelle byggestil. Fanø er præget af små, hyggelige landsbyer som Nordby og Sønderho, brede sandstrande og et aktivt lokalsamfund. Kommunen har cirka 3.400 indbyggere, men besøges årligt af mange turister på grund af dens naturskønne omgivelser og rige kulturarv.

Fanø Kommune lægger stor vægt på bæredygtighed, bevaring af øens unikke natur, og at understøtte et sundt og dynamisk lokalsamfund. Der er fokus på grøn omstilling, øget selvforsyning og bevarelse af kulturarven.

Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fanø Kommune, Skolevej, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f617891b-6298-4112-9e38-12737a4a1a80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet