Rybners søger en vejleder til de merkantile erhvervsuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige vejleder har fået hendes drømmejob, så nu søger vi en ny vejleder til Rybners handelsskole. 

Rybners Handelsskole og Tekniske Skole har ca. 1600 elever fordelt på mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser, 180 lærere og 6 uddannelsesvejleder beliggende på to adresser Spangsbjerg Møllevej og Storstrømsvej i Esbjerg. 

Hvad kan vi tilbyde 

Et spændende job på en aktiv skole, hvor ingen dage er ens og hvor det enkelte menneske er i centrum. Der er i stillingen gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Hertil kommer gode muligheder for efter- og videreuddannelse. 

Du bliver en del af et rigtigt godt vejledningsteam, som både arbejder for at vejlede de nye elever (og forælder), så de er klædt på at træffe den rigtige uddannelsesvalg, men også med trivsel og fastholdelse af vore nuværende elever i tæt samarbejde med undervisere og afdelingsledere.

 Hvad skal du beskæftige dig med 

  • At vejlede og støtte unge og voksne til at gennemføre en merkantil erhvervsuddannelse på Rybners. Dette omfatter både helt unge fra folkeskolen samt voksne
  • At vejlede nye elever om uddannelse, herunder også realkompetencevurderinger af voksne og udarbejdelse af uddannelsesplaner
  • Visitation af elever til fx mentorstøtte eller læsevejledning
  • Samarbejde med undervisere, leder og lærepladskonsulenter
  • Samarbejde med forældre, kommunale vejledere, VUC, FGU og Jobcentre. 

Hvad forventer vi 

  • Du har en relevant uddannelse som fx underviser, pædagog eller vejleder og erfaring med at arbejde med unge mennesker.
  • Det vil være en fordel, men ikke en krav, hvis du kender erhvervsuddannelsessystemet og måske også har erfaring som vejleder eller underviser på en Handelsskole.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022 samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.

Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet pædagogisk diplomuddannelse eller voksenunderviseruddannelse efter skolens vurdering.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "SØG JOBBET".

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket Post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Samtaler forventes afholdt løbende i uge 26 samt 31 og 32, da vi holder sommerferie i juli måned.

Ansættelse skal ske hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023.

Rybners

På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan.

Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rybners, Spangsbjerg Møllevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rybners.easycruit.com/vacancy/3192375/46626?iso=dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858269

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet