BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye kollegaer og vil du være en del af SuperBrugsen Fanøs stærke hold?
Vi søger:
Salgsassistent til vareopfyldning, kassebetjening samt salgsplanlægning.
Vi har høje krav til os selv, og stiler efter at have en af de højeste butiksstandarder i Danmark. Det kræver, at vi altid står skarpt og butikken er toptunet til salg.
Vores butik er i toppen hos flere af vores leverandører - så du skal kunne udfordre dig selv og gå efter at være lidt skarpere og bedre HVER DAG.
Du må gerne være faglært, men det er ikke et krav.
Vi forventer af dig at du er
- Glad og smilende
- God fysik
- Servicemindet
- Fleksibel
- Energisk
- Mødestabil
- Ansvarsbevidst
- Konkurrencemenneske
- Taler flydende dansk (og gerne tysk)
- Vil være den bedste på dit felt, uanset om det er kaffe eller havregryn!
Men først og fremmest skal du være en god kollega
Bliv en del af et team på over 80 ansatte i en Danmarks største SuperBrugser – med en omsætning der er budgetteret til 110 mio. kr i 2024.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet
Hverdage: 7.00 – 19.15
Weekend: 7.00 – 19.15
For fastansatte salgsassistenter er der weekend arbejde hver 4. weekend, både lørdag og søndag,
I juli og august er arbejdstiden 6.00 – 21.15 alle dage.
(undtaget de tre årlige lukkedage 25. og 26. december samt 1. januar).
Som ansat i SuperBrugsen Fanø får du en medarbejderbonusordning for dig og din husstand, ud over en løn der følger gældende overenskomst. Derudover har vi morgenmads- og frugtordning, en velfungerende personaleforening, julefrokost, sommerfest mm.
Butikkens ansatte er et godt mix i alle aldre med både fastboende og pendlere. Øen bliver hver sommer besøgt af mange turister og vi har derfor rigtig travlt om sommeren. Butikken blev helt nybygget i 2015 og vi er blandt de 20 største SuperBrugser i Danmark.
Transport til Fanø:
Transport tiderne fra Esbjerg havn til butikken er 12 minutters sejlads + 8 min gåtur. Færgen sejler 2 til 3 gange hver time fra Esbjerg til Fanø og retur.
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning snarest og senest d. 9. februar 2024 til foodchef Allan Jensen eller kig forbi butikken til en snak.
Vi forventer du kan starte hos os senest 1. april 2024
Vi glæder os til at hører fra dig!
SuperBrugsen Nordby
Hovedgaden 87
6720 Fanø
Telefon 75162009
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7713273a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Hovedgaden, 6720 Fanø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970650