Sikkerhedsstyrelsen søger ambitiøs chef til Produktkontrol

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af et job, hvor du gør en forskel for samfundet? Kan du favne både en stor teknisk faglig bredde, tænke i helheder og dyrke udviklingspotentialer, hvor dine resultater kan mærkes i de danske virksomheder og hos de danske forbrugere? Så kan denne stilling være dit drømmejob.

Vi arbejder for at skabe sikkerhed for de danske forbrugere, så de kan have tillid til de produkter, de køber på EU’s indre marked. Virksomheder skal opleve lige markedsvilkår, og derfor kontrollerer vi, at de erhvervsdrivende overholder de gældende lovkrav. Det gør vi ved at føre tilsyn hos virksomheder, kontrollere produkter, udstede autorisationer ligesom vi vejleder og kommunikerer om regler og meget andet.

Sikkerhed igennem Produktkontrol

I afdelingen for Produktkontrol overvåger vi en lang række produkter, som er tilgængelige for de danske forbrugere. Det kan være legetøj, elprodukter eller noget helt tredje, som vi ud fra en risikobaseret stikprøveudtagning tester, ligesom vi kontrollerer at mærkninger og dokumentation lever op til de gældende regler og standarder. Udover at markedsovervåge har vi fokus på at styrke virksomhedernes regelefterlevelse igennem dialog og kommunikation med udgangspunkt i konkrete vejlednings- og kommunikationsindsatser og virksomhedernes behov.

I Sikkerhedsstyrelsen er vi organiseret i værdistrømme, hvor Produktkontrol er en af tre strømme. Du skal stå i spidsen for Produktkontrol, der udover kontorchefen tæller to teamledere og 45 medarbejdere samt andre medarbejdere, der supporterer værdistrømmen. Det falder dig naturligt at sikre rammerne for høj arbejdsglæde og at kvalitet i opgaveløsningen er til stede, og du arbejder kontinuerligt med at udvikle din ledelse.

Medarbejderne har en stor bredde af tekniske, juridiske og administrative kompetencer, som du i et samarbejde med kolleger fra støttefunktionerne skal forvalte med styrelsens fælles mål for øje. Medarbejderne i afdelingen er organiseret i fire spor, som er dannet på baggrund af de metoder og værktøjer, som anvendes. Disse er hhv. proaktivt, reaktivt, e-handels og audittilsynssporet.

Du vil som kontorchef for Produktkontrol have disse ansvarsområder:

Fremtidens markedsovervågning: Vi udvikler styrelsens fokus i retning af et mere helhedsorienteret syn på vores markedsovervågningsopgave med en særlig opmærksomhed på effekt. Samtidig stiller de mange nye retsakter og områder, som Sikkerhedsstyrelsen får en rolle i, krav til at vi udvikler nye metoder og tilgange til vores indsatser. Du skal understøtte og forstærke denne udvikling samt sikre smidig implementering af nye områder og opgaver.

Samarbejde og udvikling på tværs: Du formår at inddrage styrelsens forskellige afdelinger, så vi i samarbejde kan sætte rammerne for, at virksomheder efterlever reglerne, og at borgere kan agere sikkert, ligesom vi følger udviklingen i samfundet med eks. nye typer af digitale produkter og krav om bæredygtighed. Du skal derfor have mod på at udvikle og implementere nye metoder og opgaver, som følger med denne udvikling, og hvor markedsovervågning er fællesnævner.

Interessenthåndtering: Du indgår i en konstruktiv dialog med de mange forskellige interessenter på vores område, og du håndterer sager, der til tider har både pressens og politisk bevågenhed.

Den rette profil kan se sig selv i følgende:

1. Du har en engagerende, motiverende og anerkendende ledelsesstil

Sammen med teamlederne skaber du rammerne for trivsel og arbejdsglæde. Samtidig formår du at skabe resultater sammen med – og igennem – medarbejderne med en uddelegerende tilgang til opgaveløsningen.

2. Du er en synlig leder, der med klar kommunikation sætter retningen

Du sikrer det rette fundament til at sætte ambitiøse mål, klar forventningsafstemning og velovervejede beslutninger.

3. Du er ambitiøs på styrelsens vegne og har antennerne ude i forhold til nye udviklingspotentialer

Med en åben og nysgerrig tilgang skaber du gode forudsætninger for at sikre følgeskab i kontoret og dermed på tværs af styrelsen. Du har et tværfagligt blik og vægter det gode samarbejde i alle aspekter af arbejdet.

4. Du har en stærk ledelseserfaring

Du kommer med ledelseserfaring – og gerne fra en politisk styret organisation suppleret med en relevant uddannelse. Det er fordel, hvis du igennem din erfaring har opnået teknisk forståelse.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør Kirsten W. Christiansen på tlf. 25 10 39 90. Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår kan du kontakte rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33 70 61.

Søg via knappen ”søg stilling” til højre i opslaget eller via vores hjemmeside www.sik.dk. Din ansøgning med CV og relevante dokumenter skal være modtaget senest den 13. august 2023.

Første samtale forventes at finde sted den 18. august 2023, og anden samtale forventes afholdt den 24. og 25. august 2023. Der vil blive brugt ledelsestests mellem første og anden samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170838&DepartmentId=6211&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet