Hvem er vi Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø er en enhed under Søfartsstyrelsen, der skal sikre den bedst mulige behandling af sygdom og ulykker om bord i danske skibe i hele verden. På centret uddanner vi søfarende til at varetage rollen som Sygdomsbehandler. En uddannelse der sætter søfarende i stand til at yde livreddende førstehjælp, anvende medicin og medicinsk udstyr og via telemedicin være lægens forlængede arm.
Vi er kendt på verdensplan i de maritim medicinske kredse for vores pædagogiske tilgang og anvendelse af simulation i træning af de søfarende. Vores filosofi er, så meget hands on som muligt.
Vi søger en medarbejder:
- Der gerne vil arbejde hverdage, uden vagter, uden weekender og ind imellem hjemmefra.
- Der tror på egne evner, som underviser og har lyst til at formidle sin tillærte maritim medicinske faglighed, til målgruppen af søfarende fra handels- og fiskerflåden.
- Der evt. har arbejdet med simulation og har stabile it kundskaber, da vi arbejder med simulationsbaseret undervisning.
- Der sætter kvalitetsbaren højt og ikke går på kompromis med udbyttet.
Der kan forekomme undervisningsopgaver uden for centret. Ud over undervisning skal du sammen med dine øvrige 6 underviserkolleger være med til at udvikle på kurserne og de materialer vi bruger. Der vil ligeledes skulle varetages administrative opgaver, som er relateret til sygdomsbehandling.
Dine nødvendige kvalifikationer:
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- 4års klinisk erfaring og gerne fra akut modtagefunktion
- Din faglighed sidder lige i skabet. Praktisk håndelag er en forudsætning, når du skal lære fra dig til uøvede søfarende
- Dine pædagogiske evner må meget gerne være understøttet af en pædagogisk uddannelse, og undervisningserfaring er en stor fordel
- Det er en fordel, hvis du er uddannet førstehjælpsinstruktør
- Dit IT kendskab og egenskaber er nødvendige for arbejdet i hverdagen.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og mærke stemningen hos os. Ring til Centerleder Torben Leth på telefon 91 37 60 90 for nærmere aftale eller afklaring af evt. spørgsmål.
Vi tilbyder ved ansættelse et planlagt introduktions forløb med en grundig oplæring. Derudover følger en solid introduktion til undervisningen, søfarende og hvad det ”Blå Danmark” er for en størrelse.
Pædagogik og førstehjælpsinstruktør er en fast del af kompetenceudviklingen, som arrangeres efter behov inden for det første år.
Information og ansøgning Ansættelsen sker som sygeplejerske i løngruppe 1 efter gældende organisationsaftale for sygeplejersker i staten. Pension udgør 18,4 %.
Er du blevet nysgerrig? - send os din ansøgning med dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring via knappen til højre eller via vores hjemmeside www.sfs.dk under "Karriere".
Din ansøgning med CV og relevante dokumenter ska være modtaget senest mandag den 1. december 2025 kl. 23.59
Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 51 på Center for det Maritime Sundhedsvæsen, Vestervejen 1, Nordby, 6720 Fanø
Til samtalen forventer vi, at du medbringer en præsentation af dig selv på et PowerPoint, og at din præsentation foregår på engelsk. Blandt vores indkaldte ansøgere bliver der gennemført en personlighedsanalyse af vores HR afdeling forud for samtalen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for det Maritime Sundhedsvæsen, Vestervejen , 6720 Fanø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/909bbfb5-c81e-43a3-ada0-797625037d70