Sygeplejerske til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at blive klogere på hjernens finurligheder? Så har vi 2 ledige barselsvikariater med tiltrædelse den 1. september 2023 eller snarest derefter.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge i blandede vagter og hver 3. weekend i 8 timers vagter. Har du et ønske om færre timer, så kan dette imødekommes.

Hvem er vi
Neurologi er et fantastisk speciale med uendeligt store udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt. Det neurologiske speciale spænder bredt over sygdomme og vores største patientgruppe er strokepatienter, men vi har også epilepsi-, parkinson-, tumor cerebri- og hovedpinepatienter. Patienterne er i alle aldersgrupper og der er både korte og længere indlæggelser.

Som sygeplejerske på afsnittet opnår du kompetencer inden for den basale sygepleje, men specielt også inden for den pallierende, komplekse, neurologiske, akutte og rehabiliterende del af sygeplejen. Du oparbejder ligeledes færdigheder inden for den mere instrumentelle del.

Alle, der arbejder på afsnittet, elsker arbejdet med den neurologiske patient. Derfor bærer plejen også præg af omsorg, kreativitet og opfindsomhed for at pleje den akut hjerneskadede patient bedst muligt samt hjælpe de pårørende. Det er særligt vigtigt, da patient og pårørende skal mestre en helt ny virkelighed med hjerneskade og dertilhørende kognitive og fysiske udfordringer.

Vi arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling og kvalitet i behandlingen. Et eksempel på dette er, at vi anvender et særligt kommunikationsværktøj som samtalestøtte til afasiramte patienter. Vi arbejder derudover med nænsom voldsforebyggelse, fordi vi tager vores arbejdsmiljø alvorligt og fordi nænsom voldsforebyggelse kan bruges i alle situationer, hvor der er samarbejde med patienter, pårørende og kolleger. Vi har ligeledes et tæt tværfagligt samarbejde med både læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.m. og vi har supervision hver 2. uge med vores neuropsykolog samt et introduktions- og oplæringsprogram og en 6 måneders mentorordning for nye medarbejdere.

Vi er en personalegruppe med engagement og drive, der godt kan lide skæve ideer og skøre vinkler. Vores arbejdsmiljø betyder meget for os og vi har et rigtig godt sammenhold i afdelingen, da vi prioriterer socialt samvær på tværs af faggrupperne: både i arbejdstiden og i fritiden. Det betyder således noget for os, at arbejde og fritid går op i en højere enhed. Respekt, åbenhed, tillid, arbejdsglæde og humor er vigtige værdier for os.

Vores nye kollega

  • Er struktureret og målrettet i sin sygepleje
  • Er engageret og ansvarlig
  • Er fleksibel og stabil
  • Har et smittende humør
  • Vil elske at gøre en positiv forskel i hverdagen for vores patienter og pårørende
  • Er sygeplejerske helt ind i hjertet og brænder for sit fag
  • Er god til at samarbejde og trække på tværfaglige kompetencer
Frem for alt så søger vi en kollega, der vil være med til at udvikle den neurologiske sygepleje i vores afsnit. En som vil stille spørgsmål til vores praksis, så vi sammen kan skabe forbedringer, udvikling og tænke ud af boksen.

Hør mere
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Pedersen på 79182295 eller Anette.kruchov.pedersen@rsyd.dk, hvis du vil høre mere om afdelingen eller stillingen. Du er også velkommen til at kontakte TR Pia Jørgensen på Pia.Joergensen@rsyd.dk.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.

Ansøgningsfrist den 13. august 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 33.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225935&DepartmentId=21912&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872953

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet