Sygeplejerske til vores Osteoporoseteam i Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatorium Esbjerg Sygehus.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af det endokrinologiske speciale på Esbjerg Sygehus, som er i rivende udvikling? Så har vi en spændende stilling, hvor du vil blive specialiseret i osteoporose og samtidig bidrage med dine endokrinologiske kompetencer i vores sengeafsnit.

Da en af vores erfarne sygeplejersker går på pension, søger vi en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores team med et stærkt arbejdsmiljø, godt tværfagligt samarbejde og patienten i centrum i alt, vi foretager os.

Stillingen er på ca. 37 timer ugentligt og med arbejde hver 4. weekend i sengeafdelingen. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2023, eller tidligere.

Du vil blive en del af vores osteoporoseteam i ambulatoriet, hvor din arbejdsdag vil bestå af varierende opgaver, lige fra at foretage dexa-scanninger, have selvstændige sygepleje-konsultationer, hvor du giver behandlinger som infusioner og injektioner, til oplæring af patienter i nyt medicin og opfølgende samtaler med patienterne. Hver 4. weekend indgår du i weekendvagter i vores sengeafsnit, hvor du vil få erfaring med sygeplejen inden for det endokrinologiske, nefrologiske og ældremedicinske speciale.

Hvem er vi?
Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatoriet er en velfungerende og dynamisk arbejdsplads i udvikling, senest har vi fået tilført midler fra regionen til en øget indsats for at forebygge og opspore osteoporose, og vi samarbejder med vores Fælles Akutmodtagelse om dette.
Vi er en personalegruppe på 23 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som er tilknyttet et eller flere teams i ambulatoriet, inden for følgende områder: diabetes, øjenscreening, osteoporose, overvægt. Vi har derudover en selvstændig forskningsenhed.
Vi er et stærkt team, som har et rigtig godt sammenhold og mødes blandt andet dagligt til faglig sparring. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, og har i hverdagen tæt dialog med læger, sekretærer og diætister.
Det endokrinologiske speciale er en del af Sengeafsnit B2.1 Medicin og stort set alle medarbejdere arbejder på tværs af ambulatoriet og sengeafsnittet. B2.1 Medicin er normeret til 22 senge og huser specialerne nyresygdomme og diabetes og hormon sygdomme. Derudover har vi specialiseret os i patientforløb for den ældre medicinske patient (DÆMP). I sengeafsnittet vil du også i høj grad opleve det tværfaglige samarbejde på tværs af alle faggrupper. Vi har terapeuter og en diætist i afdelingen hele tiden og alle bidrager ligeværdigt med hver deres faglighed til bedste for patientens forløb. Vi arbejder i teams, og du vil derfor aldrig stå alene i arbejdet omkring patienten.

Læs mere om vores afdeling her

Vi søger en sygeplejerske:

  • Der enten har erfaring med det endokrinologiske speciale, eller har lyst til at specialisere sig inden for det.
  • Der evner at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrager positivt i en engageret medarbejdergruppe.
  • Der har patienten i centrum og yder behandling af høj faglig kvalitet.
  • Der trives med at kombinere praktiske færdigheder med dialogen med patienten.
  • Der har stort fokus på patient- og pårørendeinddragelse, hvorfor gode kommunikations- og samarbejdsevner er essentielle.
Vi tilbyder:

  • En afdeling der er præget af høj faglighed og med en meget engageret og kompetent personalegruppe med erfaring på forskellige niveauer, der alle brænder for den gode sygepleje.
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø, og hvor der er plads til humor.
  • Et spændende speciale med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Du får:

  • En grundig oplæringsperiode hvor du tilknyttes en fast mentor. Oplæringen tilpasses individuelt til dine kompetencer både i ambulatoriet og sengeafsnittet.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring via møder, kurser og netværk med kollegaer.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere:

Har du lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt besøge vores ambulatorium er du meget velkommen til at kontakte enten: specialeansvarlig sygeplejerske Heidi Toft Elleman tlf. 20 57 68 22 eller funktionsleder Rie Møller tlf. 30 62 58 18.

Du kan også læse mere om SVS her

Ansøgning:
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. juli 2023.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225765&DepartmentId=21924&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet