Teknisk projektleder søges til unik arbejdsplads i Nationalpark Vadehavet på Fanø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur. I Teknisk Forvaltning på Fanø søger vi to medarbejdere, der har lyst til sammen med gode kolleger og lokale ildsjæle at værne om og udvikle rammerne for øens liv og fortsatte trivsel.

Den særlige ø-DNA

Fanø er en lille kommune og en ø-kommune. Derfor er det noget helt særligt at arbejde her - ligesom det er at bo her. Fanøs unikke beliggenhed, natur og vejrlig er en fælles motivation, som du også får rig lejlighed til at dele og nyde.

Teknisk Forvaltning er ét team, der arbejder tæt sammen om opgaven. I en lille forvaltning som vores får du lov til at komme hele vejen rundt om alle opgaver og projekter, og du kommer til at arbejde med en meget bred opgaveportefølje. Selvom du måske er forankret i en specifik faglighed kommer du hos os til at arbejde mere som projektleder på varierende emner inden for teknisk forvaltning.

Det sker i et tæt samarbejde med kolleger, politikere og borgere, og med høj energi og engagement. Det er en del af den særlige ø-DNA.

Vores nye kolleger skal derfor være af et særligt stof, der trives med varierende opgaver, at arbejde på tværs og sammen med mange forskellige parter. Og så skal du ikke være bange for at trække gummistøvlerne på, opleve forholdene på første hånd og følge dine aktiviteter helt til dørs.

Den faglige profil på de to stillinger

I en lille forvaltning som vores, omfatter alle stillinger et bredt emnefelt og en bred opgaveportefølje. Men der er dog altid et vist tyngdepunkt i den enkelte stilling. Vi søger nye kolleger, der gerne må have erfaring med et eller flere af følgende fagområder:

  • Udvikling og drift af havne (der er mulighed for at blive Fanøs havnefoged)
  • Drift, vedligehold og udvikling af veje, stier, pladser, grønne områder, vandløb, grøfter og diger
  • Udvikling og drift af affaldsordninger, genbrugspladser med afsæt i cirkulær økonomi
  • Udvikling, drift og vedligehold af klimatilpasningsløsninger, herunder kystbeskyttelse og LAR
  • Projektledelse af større fysiske projekter, f.eks. vejinfrastruktur, diger m.v.
  • Udarbejdelse og udmøntning af politikker og planer, f.eks. affaldsplan, klimatilpasningsplan infrastrukturplan m.v.

Fælles for begge stillinger er, at de omfatter

  • Varetagelse af myndighedsopgaver
  • Udarbejdelse af politikker, strategier og planer
  • Udarbejdelse af oplæg og sager til udvalg og byråd
  • Udførelse af opgaver både på kontoret og udenfor – du dækker alle aspekter af dine opgaver fra planlægningen ved skrivebordet til konkret gennemførelse og opfølgning på løsninger i grøften, på fortovet og ved stranden m.v.
  • Kommunikation, dialog og samspil med Fanøs mange engagerede aktører
  • Afholdelse af borgermøder, workshops m.v. med deltagelse af borgere, politikere og andre aktører

Har du ikke erfaring inden for nogen af områderne, men anden erfaring, du tænker kan være relevant, eller har interesse, mod og energi til at ville kaste dig ud i ovennævnte, så er vi også interesserede i at modtage din ansøgning.

Din baggrund

Vi lægger mest vægt på, at du er den rigtige person. At dit drive og din indstilling matcher det, at arbejde i en lille ø-forvaltning, hvor der ikke er langt fra ord til handling og samarbejdet med kolleger og interessenter vægter højt.

Selvfølgelig må du meget gerne have en uddannelsesmæssig eller erfaringsmæssig baggrund, der matcher en af stillingerne. Men det gør ikke noget, hvis du har en anden og utraditionel baggrund med et ønske om at prøve kræfter med en stilling hos os.

Du kan have en baggrund som ingeniør, arkitekt, projektleder, planmedarbejder, strategimedarbejder, byggesagsbehandler, landinspektør, biolog, geograf – eller noget helt andet…

Din personlige profil

Vi ser meget gerne, at du

  • trives med at have mange bolde i luften og arbejde med skiftende og brede dagsordener
  • holder af at følge dine opgaver hele vejen igennem og sikre dig, at de også virker og har den ønskede effekt
  • er god til at samarbejde på tværs og vidensdele
  • er handlekraftig og tager initiativ
  • kan formulere dig i både på skrift og i tale
  • kan arbejde selvstændigt med opgaverne og være med til at udvikle opgaveløsningen
  • har et smittende engagement og højt humør

Lidt om at arbejde hos os

Arbejdet er selvstændigt, alsidigt, og med høj grad af indflydelse og fleksibilitet.

Vi har travlt, og hverdagen kan være hektisk. Men vi prioriterer at have plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling.

Omgangsformen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv. Og der er plads til et godt grin sammen med kolleger såvel i som uden for arbejdstiden.

Færgen fra Esbjerg sejler hvert 20. minut i dagtimerne og det tager som nævnt kun 12 minutter. Bor du på øen, er du selvfølgelig lige så velkommen til at søge.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om faste stillinger. Stillingerne er normeret til 37 timer pr. uge, men vi er fleksible og der er mulighed for såvel deltid som distancearbejde. Ansættelse snarest muligt.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse om kommunen på www.fanoe.dk, og vil du vide mere, kan du kontakte teknisk direktør Jan Bøge Sørensen på tlf. 40 24 06 90 eller mail bgjbs@fanoe.dk

Ansøgning

Ansøgning med CV og eventuelt andre relevante dokumenter sendes til os senest mandag den 21. oktober 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler fredag den 4. november 2024.

Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fanø Kommune, Skolevej, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125840

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet