Den sigtede nægter sig skyldig i de påsatte brande, hvor der har været sat ild til affald. Ingen personer er kommet noget til.
Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag anholdt og sigtet en yngre mand fra Fanø for at stå bag fire påsatte brande på øen i august og september.
Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med hændelserne, der alle har det til fælles, at der har været sat ild til noget affald.
Den sigtede nægter sig skyldig.
Den yngre mand er løsladt efter endt afhøring, da der ikke er juridisk grundlag for at begære ham varetægtsfængslet, men manden er fortsat sigtet, og efterforskningen fortsætter.
Den yngre mand er også sigtet for en række andre påsatte brande på øen i perioden fra 2022 til tidligere i 2024, hvor der også har været sat ild til affald. Den yngre mænd nægter sig også skyldig i disse sager.
Anholdelsen og sigtelsen skete på baggrund af en længerevarende efterforskning.