BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret og dygtig inden for IT? Har du forståelse for, at IT-arbejde i praksis kræver både humor, tålmodighed og kobling mellem teknik og pædagogik?
Fanø Skole søger en lærer med lyst- og kompetencer til at stå for Pædagogisk IT.
Om os:
Fanø Skole er en velfungerende folkeskole i Nordby på Fanø. Vi har ca. 350 børn fra 0.-10. klasse. Vi vil vores elever og hinanden, og vi udvikler os hele tiden for at blive bedre. Fanø Skole er en åben og udviklingsorienteret skole med stor vægt på det gode samarbejde omkring elevernes læring og trivsel.
Fanø Skole er øens og kommunens eneste skole. I den lille kommune er skolen en helt central institution med stor betydning for mange. Vores kommende medarbejder vil, ligesom andre ansatte i Fanø Kommune, opleve stor diversitet i opgaveporteføljen og mange forskelligartede opgaver.
Vi søger en lærer med stærke IT-kompetencer, der har lyst til at vokse med opgaven og tage et stort ansvar til glæde for alle på skolen. Et menneske, der med humor og menneskelighed har lyst til at samarbejde tæt med både ledelse, lærere, pædagoger og administration.
Dine arbejdsopgaver vil være mangfoldige, og indeholder blandt andet:
- På daglig basis hjælpe elever, lærere og forældre med hardware og undervisningsplatforme
- Daglig support af IT-materiel
- Administrator af Aula, Hjernen og Hjertet, MeeBook m. fl
- Implementere og facilitere login-metoder, nye platforme med mere
- Tekniske del af prøveafholdelse og Nationale Test
- Tovholder på skolens elektroniske undervisningsplatforme
- Samarbejde med eksterne IT-leverandører ift. indhentning af tilbud og implementering
- Samarbejde med Fanø Kommune om implementeringsopgaver af IT-løsninger
- Undervisningsopgaver i folkeskolens fag efter aftale
Din profil
- Du er læreruddannet med flair for IT og erfaring med IT i folkeskolen.
- Du er god til at formidle, både mundtligt og skriftligt
- Du er selvkørende og god til at holde hovedet koldt
- Du har humor, er tillidsvækkende og god til mennesker
- Du kan sætte dig ind i brugernes behov og foreslå løsninger
- Du er interesseret i at holde dig opdateret på IT-området, og du er udviklingsorienteret
- Du har mod på at tage et stort ansvar
- Du arbejder struktureret og systematisk
Hvad tilbyder vi?
- En arbejdsplads med stor frihed
- En dejlig arbejdsplads med gode kollegaer
- Mulighed for efteruddannelse
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
Løn- og ansættelsesvilkår
Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Andersen på tlf. 23101994.
Ønsker du en arbejdsplads med ambitioner, nærvær, kollegialt fællesskab og højt til loftet, så er Fanø Skole det rigtige for dig!
Ansøgningsfrist onsdag den 20. marts 2024 kl.12.00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler med kvalificerede ansøgere torsdag den 21. marts 2024.
Opstart hurtigst muligt
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fanø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fanø Kommune, Stadionvej, 6720 Fanø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009957