Bliv administrativ medarbejder i Fanø Kommunes økonomiafdeling med fokus på fleksibilitet og udvikling

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en administrativ medarbejder til økonomiafdelingen.

Har du en administrativ uddannelse og erfaring med økonomi og administration, har du nu muligheden for et spændende job i kommunens økonomiafdeling.

Om os

Økonomiafdelingen er en stabsfunktion, der refererer til kommunaldirektøren. Vi arbejder med kommunens budgetlægning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og løbende økonomisupport på alle kommunens områder.

Vi har fokus på at etablere de bedste vilkår for medarbejdere og ledere, når det kommer til arbejdstid, arbejdssted og let tilgængelige it-systemer.

Der er mulighed for at arbejde på distancen. Samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du vil møde gode og dygtige kolleger i et dynamisk miljø. Du vil opleve høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i indretningen af dit arbejdsliv.

Om jobbet

I takt med at arbejdsopgaverne ændrer sig som følge af ny teknologi og automatiserede processer, ændrer vi organiseringen af nogle af kommunens økonomiopgaver, og samler opgaveløsningen i økonomiafdelingen.

Vi forestiller os en kollega, der har erfaring med økonomi og administration, og gerne erfaring fra en kommune eller anden offentlig administration.

Du skal kunne trives i rollen som økonomisk blæksprutte.

Fanø Kommune er en lille kommune, derfor spænder vi fagligt meget bredt, men vi hjælper hinanden. Dine nye kolleger har bred erfaring og kendskab til opgaverne, og du vil derfor få god sparring og oplæring.

Du vil i vid udstrækning få mulighed for at påvirke opgaveløsningen på dit område.

Vi arbejder altid efter den bedst mulige opgaveløsning, hvilket du skal være med til at sikre.

Arbejdsopgaver

Jobbet indebærer en bred vifte af opgaver og vil bestå af både faste opgaver og ad hoc-opgaver.

Opgaverne vil bl.a. omhandle:

  • Betaling og bogføring af regninger
  • Opfølgning på og udvikling af automatiseringsprocesser
  • Opdatering og vedligehold af kontoplan mv. i økonomisystemet
  • Manuelle udbetalinger
  • Interne kontroller
  • Afstemninger
  • Deltage i tværgående opgaver

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant administrativ-/økonomisk uddannelse

Vi forventer ikke, at du kan alt, men vi lægger vægt på

  • Erfaring med økonomistyring og gerne erfaring fra en kommune.
  • Erfaring med et økonomisystem/ERP-system. Fanø Kommune anvender KMD Opus Økonomi. Kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode kompetencer i Excel og generelt flair for tal
  • En struktureret og systematisk tilgang til opgaverne, samt sikker i skrift og tale
  • Lyst til at lære det, du ikke allerede kan

Er du nysgerrig? Så vent ikke med at kontakte os for at høre mere om stillingen

Økonomichef Christina í Rættará, tlf. 51837733/76660623

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Den gennemsnitlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer/uge. Evt. ønske om 30 timer/uge vil også være en mulighed.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi håber at vores nye kollega kan tiltræde 1. april 2025 eller snarest derefter.

Send din ansøgning senest torsdag den 20. februar. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. februar.

Du bedes vedlægge relevante uddannelsespapirer m.v., når du søger stillingen.

Fanø Kommune

Vi er en lille kommune, men vi har det højeste udskrivningsgrundlag pr. indbygger vest for Storebælt. Vi har en flad organisation med kort afstand mellem borger og politiker og mellem leder og medarbejder. Du kan læse mere om Fanø kommune her www.fanoe.dk

Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fanø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fanø Kommune, Skolevej, 6720 Fanø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c0a3e263-7b01-416a-92fe-527c2b47b03f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet