Nyt iværksætterhus iVÆRKstedet åbner på Fanø med stor opbakning

Foto: Fanø Kommune.
dato

Fredag eftermiddag åbnede Fanøs nye iværksætterhus 'iVÆRKstedet' med en velbesøgt reception.

iVÆRKstedet skal være et samlingspunkt for øens selvstændige og iværksættere. Stedet vil tilbyde både faste pladser og sociale/faglige arrangementer, således at medlemmer kan trives i et kollegialt, fagligt og socialt fællesskab.

Det nye iværksætterhus på Fanø åbnede med deltagelse af knap 70 personer. iVÆRKstedet er planlagt som et kontorfællesskab, der blandt andet indeholder kontorlandskab, mødelokale, enkeltkontorer, flyverpladser samt køkken og fællesrum. Stedet er drevet af en forening, der har lejet lokalerne fra Fanø Kommune og fået dem istandsat til formålet.

Blandt de tilstedeværende gæster var Business Esbjergs direktør Karsten Rieder, Fanø Kommunes kommunaldirektør Søren Abildtrup og borgmester Frank Jensen. Borgmesteren roste initiativet og erklærede kommunens støtte til projektet.

Foreningen bag iværksætterhuset udtrykte taknemmelighed for den store opbakning til åbningsreceptionen. Foreningen håber, at iVÆRKstedet bliver et vigtigt samlingspunkt for selvstændige og iværksættere på Fanø. Der blev også givet en særlig tak til sponsorerne Super Brugsen og Fanø Sparekasse Fond.

Iværksættere og selvstændige, der ønsker mere information eller en kontorplads, kan kontakte iværksætterhuset på julie@nexustekst.dk eller 24 47 28 58.

https://www.fanoe.dk/nyheder/fanoes-nye-ivaerksaetterhus-aabnede-med-flot-indvielse

Kilde: Fanø Kommune